Kærlighed er en underlig
størrelse, den kan være stor og mægtig, og den kan være lille og forsigtig, og
den kan nogle gange være meget svær at forstå.
Jeg kan ikke rigtigt finde ud af om jeg er forelsket i den her dreng. Men ja,
hver gang vi skriver sammen, kan jeg ikke lade være med at smile og grine. Hver
gang han skriver får jeg kriller i maven. Og kan intet spise, fordi jeg bare
bobler af lykke. Jeg har lyst til at skrive hans navn alle steder, på mig selv,
på min mobil, på mine hæfter i skolen, på mit bord her hjemme, på min væg, på
et stykke papir.. Ja bare hele tiden. Jeg har lyst til at hører søde sange, jeg
har lyst til at være sammen med ham hele tiden, jeg har lyst til at skrive med
ham hele tiden. Han er bare så gude sød! Jeg kan ikke tænke på andet end ham. Jeg
kan ikke finde ud af om jeg bare vil være hans super sode veninde, eller om jeg
faktisk gerne kunne tænke mig at være mere med ham….. Vent.. Jeg vil kun være
venner med ham, vil ikke ha mit og hans venskab ødelagt igen!! Men stadig…
Kender i den følges at være forelsket? det gør
jeg.
